Hjorts 2025-forhandlinger skudt i gang: Alle kommer til at bøje sig

Finansministeren erkender, det bliver kompliceret at lande en finanslov og helhedsplan efter Samuelsen-ultimatum.

Studerende bruger Trump-Clinton debat til raceprotest

Kampagnen ‘Black lives matters’ er også til stede ved stor tv-duel mellem præsidentkandidaterne.

Spanske socialister spænder ben for regering efter valgtæv

Der bliver ingen mindretalsregering ledet af Rajoy, hvis det står til Spaniens socialister, siger partileder.

Følg med i nat klokken 3: Trump og Clinton i første direkte duel

Sikkerhed og velstand er på dagsordenen, når de to amerikanske præsidentkandidater i nat mødes i den første af tre debatter inden valget. Følg med live på dr.dk.

Målfarlige angribere bliver en gevinst for Danmark

Åge Hareide har al god grund til at være optimistisk omkring sit landshold.

Mandag kunne han med et stort smil klistret på læben præsentere sin landsholdstrup til Danmarks kommende kvalifikationskampe mod Polen og Montenegro, og særligt var den norske træner optimistisk omkring et bestemt sted på banen.

Det er nemlig danske angribere med masser af mål og spilletid på den europæiske scene, som er blevet udtaget til Danmarks kommende kvalifikationskampe mod Polen og Montenegro.

Hareides 22 udvalgte

  • Målmænd: Frederik Rønnow, Jonas Lössl, Kasper Schmeichel
  • Forsvarsspillere: Andreas Christensen, Daniel Wass, Jannik Vestergaard, Mathias ”Zanka” Jørgensen, Peter Ankersen, Riza Durmisi, Simon Kjær
  • Midtbanespillere: Christian Eriksen, Jens Stryger Larsen, Lasse Schöne, Nicolaj Thomsen, Pierre Emil Højbjerg, Pione Sisto, Thomas Delaney, William Kvist
  • Angribere: Andreas Cornelius, Nicolai Jørgensen, Viktor Fischer, Yussuf Poulsen

Først var det Cornelius, der med en scoring i Champions League-kampen mod FC Porto sikrede FCK et flot 1-1-resultat i Portugal, mens Nicolai Jørgensen med en god præstation og et oplæg var med til at besejre Manchester United med 1-0 for sit hold, Feyenoord.

Og den slags præstationer forventer Åge Hareide giver et boost for resten af landsholdet.

»Det er fantastisk. Det er så vigtigt for os at have den mulighed, for med det kampprogram vi har, er det utrolig vigtigt, at vi kan udtage spillere, som lige nu laver mål. Hvis vi stillede med et hold uden angribere, der scorede mål, så ville man kunne se det på træningen og på landsholdet.«

 

Med den korte tid som Åge Hareide har sammen med landsholdet inden de vigtige kvalifikationskampe mod Polen og Montenegro, er han glad for, at spillere som Cornelius og Jørgensen støder til landsholdet i topform.

»Det betyder rigtig meget. Vi forsøger at sætte spillerne op til landskampene så positivt som muligt, så det er ekstremt vigtigt, at de selv kan bidrage med positive præstationer på deres klubhold. Vi har så få samlingsdage, så når man kommer ind på landsholdet, skal der være ekstra energi på, i de to kampe vi skal spille.«

Udelukker ikke Cornelius

Åge Hareide startede i de seneste to landskampe med Viktor Fischer og Nicolai Jørgensen på toppen, men han vil ikke udelukke, at Andreas Cornelius med sine præstationer for FC København kan glide ind i startopstillingen.

»Det afhænger dels af, hvad spillerne opnår i de to sidste kampe inden landsholdssamlingen, og hvilken type kamp vi skal spille i Polen. På udebane i Polen forventer vi at blive presset i bunden, og så vil vi få et stort bagrum. Der har vi brug for store, hurtige typer, og det kan sagtens blive Andreas Cornelius, der udfylder den rolle.«

En spiller, der ikke får chancen på landsholdet i denne omgang, er Kasper Dolberg, der i denne sæson har spillet 12 kampe og scoret fem mål for Ajax, senest med to scoringer i weekenden. Hans tid skal dog nok komme, spår Åge Hareide.

»Han skal have sin læretid hos Niels Frederiksen (dansk U21-landstræner, red.). Han laver mål, nogle rigtig flotte mål, men jeg tror ikke, vi skal placere ansvaret hos en 18-årig spiller i VM-kvalifikationen.«

Heller ikke Nicklas Bendtner, der har fundet sig en ny klub i engelske Nottingham Forest, bliver en del af landsholdet til kampene mod Polen og Montenegro.

»Han har spillet for få kampe og været væk fra landsholdet for længe. Men han har kvaliteterne. Det er der ingen tvivl om.Vi må give ham tid til at bygge sig selv op til igen at blive en aktuel spiller for landsholdet,« siger Åge Hareide.

Landsholdsemnerne

Nicolai Jørgensen: Feynoords topscorer er kommet godt fra start i sin nye klub og ser ud til at have gået et niveau op siden skiftet fra FCK.

Andreas Cornelius: Fast mand i FCK. Scorede i den første Champions League-kamp mod FC Porto.

Viktor Fischer: Han har haft lidt svært ved at etablere sig hos Premier League-oprykkerne Middlesbrough. Roses dog for sine præstationer på landsholdet.

Yussuf Poulsen: Har spillet samtlige kampe for RB Leipzig i denne sæson. Kom ind fra bænken i kampen mod Armenien og havde flere gode muligheder.

Kasper Dolberg: Er det helt hotte navn hos Ajax, hvor det er blevet til fire mål i seks kampe. Mangler dog rutine, før han er et emne for A-landsholdet.

Martin Braithwaite: Trods småskader er det blevet til fire scoringer for franske Toulouse. Scoringssnittet mangler dog at blive overført til landsholdet, hvor han i 14 kampe kun har scoret et enkelt mål.

Nicklas Bendtner: Er endnu ikke i spil til landsholdet, men Hareide afviser ikke, at det kan komme på tale, hvis han får kontinuerlig spilletid hos sin nye klub, Nottingham Forest.

Hvem skal betale? En milliardregning mangler en modtager

Regningen er skrevet, men betaleren er endnu ikke fundet.

Både regeringen og Socialdemokratiet vil have afskaffet PSO-afgiften, men mens regeringen har fundet penge til formålet i dens 2025-plan, har det store oppositionsparti endnu ikke peget på en betaler.

Det får energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt op i det røde felt:

»Når man ønsker at være et regeringsbærende parti, har man ansvar for at finde pengene til det, man ønsker,« siger han.

Overblik: Fjernelse af PSO udløser regning på 70 milliarder

Skal ske ved bordet

En afskaffelse af PSO-afgiften bliver på Christiansborg opfattet som en bunden opgave, da EU-Kommissionen har vurderet den traktatstridig.

Prisen for at fjerne afgiften er 3,2 mia. kr. i 2025, og de penge finder regeringen ved bl.a. at afskaffe den grønne check, som primært gives til personer med mindre indkomster, og ved at sænke rentefradraget.

I Socialdemokratiets 2025-plan, som blev fremlagt i sidste uge, kaldes fjernelsen af PSO-afgiften for en »pligtopgave«, og i planen er også en opfordring til regeringen om ikke at afskaffe den grønne check.

Men hvor pengene så skal komme fra, er ikke beskrevet.

PSO-afgift

  • PSO-afgiften betales i dag over elregningen af borgere og virksomheder og finansierer den grønne omstilling.
  • EU-Kommissionen har underkendt den som traktatstridig, fordi den bliver pålagt udenlandske selskaber, som ikke nyder godt af støtten til grøn omstilling i Danmark.
  • Ifølge regeringens 2025-plan vil en afskaffelse af PSO-en koste 3,2 mia. kr. i 2025 efter tilbageløb og adfærd.

»Vi mener, at pengene skal findes ved forhandlingsbordet. Før sommer foregik der forhandlinger, hvor der var forskellige finansieringsmodeller på bordet, og vi mener, at pengene kan findes inden for de modeller,« siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

Erhvervslivet må betale

Regeringens model fra forsommeren bestod af lavere rentefradrag og forhøjet bundskat – en model, som Socialdemokratiet er skeptisk over for.

»En sådan model rammer skævt, og vi mener, at der skal være en rimelig balance i det,« siger Engelbrecht, som dog ikke på forhånd vil afvise, at der kan blive rørt ved bundskatten.

En anden model var ifølge Engelbrecht en helt anden indretning af elafgifterne. Umiddelbart hælder han mest til, at erhvervslivet skal betale – i hvert fald en del af regningen.

Overblik: Fjernelse af PSO udløser regning på 70 milliarder

»Det kommer primært erhvervslivet til gavn, at vi fjerner PSO’en, og derfor vil det også være rimeligt, om erhvervslivet finansierer i hvert fald en del af planen. Men det er ved forhandlingsbordet, at vi skal aftale, hvordan pengene findes.«

Hvorfor skal det ske ved forhandlingsbordet. Når det handler om at finde penge til tryghed for boligejerne, kan I godt fortælle, hvor pengene skal komme fra, men når det handler om PSO, kan I ikke fortælle det?

»Vi har stillet en række spørgsmål til regeringen om konsekvenserne ved de forskellige finansieringsforslag, som var på bordet før sommer, og dem har vi endnu ikke fået svar på. Så jeg kan bare sige, at vi gerne vil være med til at finde pengene, hvis vi bliver indkaldt til forhandlinger.«

I stedet for at Socialdemokratiet bare siger nej, nej, nej til alt det, som vi kommer med, må de selv pege på, hvor pengene skal komme fra.

Lars Christian Lilleholt, energi- og klimaminister.

I plejer da godt at kunne pege på, hvor pengene skal komme fra, inden I tager til forhandlinger. Ved forhandlingsbordet skal I vel have et udspil klar?

»Vi siger, at det skal ikke være socialt skævt, og derfor vil vi i hvert fald ikke være med til den finansieringsmodel, som regeringen har lagt frem i sin 2025-plan, hvor det er pensionisterne, der kommer til at betale. Men inden for de modeller, som vi arbejdede på før sommer, mener vi, at der kan findes en løsning.«

Lars Christian Lilleholt er uforstående over for Socialdemokratiets tilgang til sagen. For godt nok var der forskellige finansieringsmodeller på bordet tidligere på året, men med 2025-planen har regeringen fundet nye kilder til finansiering, og derfor må Socialdemokratiet også kunne melde ud, hvem partiet vil ramme med en milliardregning, mener ministeren.

»I stedet for at Socialdemokratiet bare siger nej, nej, nej til alt det, som vi kommer med, må de selv pege på, hvor pengene skal komme fra,« siger han.

De troede, de skrev kristendommens historie – men det gamle kors var bare et beslag

[unable to retrieve full-text content]

TV: LIVE: Se den første debat mellem Clinton og Trump

Demokraternes Hillary Clinton og republikanernes Donald Trump mødes til den første af tre debatter mellem de to præsidentkandidater.

Det foregår på Hofstra University på Long Island i New York.

Livestreamet leveres af Washington Post. Debatten går i gang kl. 02.30 dansk tid.

Danskerne er vilde med at bo på landet

Selv om mange unge søger mod storbyerne, og selv om den globale urbanisering buldrer af sted, er danskerne stadig blandt de mest landdistrikt-elskende folkefærd i Europa. 45 pct. af danskerne er bosat i landområder, mens det gennemsnitligt kun gælder for 28 pct. af europæerne.

Det viser en gennemgang af nye tal fra Europa-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat, som KLs nyhedsbrev Momentum står bag. Danmark ligger nummer syv på EU-listen over lande med den største befolkningsandel på landet, fremgår det, mens Litauen topper listen med 60 procent landboere. I den anden ende af skalaen findes Malta, som stort set ingen landboere har, mens under 15 procent af den hollandske befolkning er bosat på landet. Samtidig viser opgørelsen, at flytningen fra land til by gør langsommere i Danmark end i de fleste andre EU-lande.

Ifølge en række forskere er de korte afstande fra boligerne på landet til arbejdspladserne i byen blandt forklaringerne på, at så mange danskere fortsat har udsigt til marker og tilsyneladende synes, at der er så dejligt på landet.

De fleste danskere bor nemlig tæt på en større by – også selv om de bor i et landområde. Ifølge tal fra  Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bor kun 14 pct. af danskerne i landdistrikter med mere end en halv times kørsel fra et af Danmarks 11 største byområder med flere end 46.000 indbyggere hver. Det gør det nemt på samme tid at arbejde i byerne og at bo på landet.

Men også det udstrakte lokale demokrati får danskerne til at bo på landet.

»Man kan måske pege på et velfungerende foreningsliv i de danske landområder samt en relativ god trafikal infrastruktur, der sammen med kørselsfradraget gør det muligt at bosætte sig i et landområde og samtidigt arbejde i et byområde,« siger Jens Fyhn Lykke Sørensen, som er landdistriktsforsker ved Syddansk Universitet til Momentum.

En tidligere undersøgelse fra Eurostat har da også vist, at de danske landboer er de mest tilfredse i hele EU. Borgerne i de 32 lande blev bedt om at vurdere deres tilfredshed med livet fordelt på 10 forskellige parametre, og når man ser på tilfredsheden blandt de borgere, der bor i landdistrikter, kommer Danmark ind på en førsteplads.

VIDEO ‘Adgang med Abdel’: Nye Borgerlige har ikke al deres politik på plads

Pernille Vermund havde svært ved at svare klart på flere af spørgsmålene i programmet ‘Adgang med Abdel’.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami