Burkaforbud bliver ikke til noget i Faxe

Stemmelighed i Faxe byråd betyder, at et forslag om burkaforbud faldt

Afviste asylansøgere forsvinder fra myndighederne

Afviste asylansøgere forsvinder på vej til udrejsecenter. Minister kræver mere kontrol.

Hillary Clinton går i kødet på Donald Trump: »Han har bygget sin kampagne på fordomme og paranoia«

Hillary Clinton kaldte ikke Donald Trump for racist, da hun torsdag stillede sig på talerstolen foran sit publikum i Reno, Nevada. Men hun kom meget tæt på, da hun sagde, at hans kampagne var bygget på racistiske løgne.

Efter Donald Trump på det seneste har forsøgt at appellere til de sorte og latinamerikanske vælgere ud fra en retorik om, at de alligevel har det så dårligt, at de intet har at tabe ved at give ham en stemme, gik Hillary Clinton torsdag sin modkandidat på klingen.

»Det kræver en vis mentalitet at spørge de mennesker, som han har ignoreret og behandlet dårligt i årtier: “Hvad har I at miste?” Svaret er alting,« lød det fra Hillary Clinton i talen, der er publiceret i sin fulde længde hos Vox.

Trump til afro-amerikanske vælgere: Stem på mig. Hvad helvede har I at tabe?

For Donald Trump er nemlig selv med til at forstærke de skadelige stereotyper, der findes, når han udelukkende beskriver de afroamerikanske miljøer som fattige, kriminelle og u-uddannede, forklarede Hillary Clinton så, og uddybede herefter flere gange, at hans retorik i øvrigt kunne bane vejen for flere hadforbrydelser, mobning af farvede og muslimske elever i folkeskoler, og at hans politik – hvis den blev ført ud i praksis – ville være sammenlignelig med Islamisk Stats.

»Jeg vil gøre det her klart i dag: En mand med en lang fortid af race-diskrimination; som opererer med konspirationsteorier hentet fra forsiderne af supermarkedets tabloidaviser og de yderste afkroge af internettet, bør aldrig stå i spidsen for vores regering eller vores militær. Hvis han ikke respekterer alle amerikanere, kan han ikke arbejde for alle amerikanere,« lød det.

Herefter gik Hillary Clinton i gang med at opremse de mange kontroversielle sager, der ikke bare har præget Trumps valgkampagne, men også hans tid som forretningsmand. Hun henviste blandt andet til, hvordan han flere gange er blevet sagsøgt af indenrigsministeriet, fordi han nægtede at leje boliger ud til sorte og latinamerikanske lejere; hvordan afroamerikanere blev smidt ud af et hans casinoer; og hvordan han  har været med til at bane vejen for de såkaldte »Birthers«, der anfægter, at Barack Obama skulle være amerikansk statsborger.

Herefter gik hun i detaljer med de »racistiske løgne«, der har præget Donald Trumps valgkampagne; f.eks. hans beskrivelse af mexicanske immigranter som forbrydere og voldtægtsmænd, og at disse i øvrigt bevidst skulle være blevet sendt ind i landet, fordi Mexico ikke gider at have dem.

Hun beskyldte ham i øvrigt for at have delt racistiske og antisemitiske budskaber online, at have løjet om, at amerikanske muslimer jublede over 9/11 i New Jersey, at Ted Cruz’ far var involveret i snigmordet på Kennedy, og at præsident Obama grundlagde Islamisk Stat.

I talen udnævnte Hillary Clinton sin modkandidat som repræsentant for en ny bevægelse, der lige nu vokser på højrefløjen; en racistisk ideologi, som amerikanske medier har døbt “alt-right”, eller “alternative right”. Her forstås immigration og multikulturalisme som trusler mod den hvide identitet, forklarer Hillary Clinton, og den almindelige konservatisme affærdiges helt. Donald Trumps nyudnævnte kampagneleder, Steve Bannon, har tidligere selv f.eks. allieret sig med denne bevægelse og blandt andet kaldt medieplatformen Breitbart, som han var redaktør for, »platformen for alt-right«, ifølge CNN.

»Helt fra begyndelsen har Donald Trump bygget sin kampagne på fordomme og paranoia. Han gør hadgrupper normale og han hjælper yderfløje med at overtage det Republikanske Parti. Hans ligegyldigheder over for de værdier, der gør vores land storartet, er enormt farlig,« lød det i talen.

Brexit-bannerfører kæmper for Donald Trump

Nevada er en af de svingstater, der kan vise sig at være vigtige ved valget i november, og Reno, hvor Hillary Clinton holdt sin tale, stemmer typisk republikansk. Donald Trump reagerede allerede tidligere på dagen på det angreb, han vidste, ville komme fra Hillary Clinton og sagde blandt andet, at hun »portrætterede ordentlige amerikanere som racister«.

»Hun mobber vælgere, der bare vil have en bedre fremtid og forsøger at intimidere dem til ikke at stemme for en forandring,« sagde han ifølge CNN i Manchester. »Hillary Clinton angriber ikke bare mig, men alle de ordentlige mennesker med forskellige baggrunde som støtter den her utrolige, once in a lifetime-bevægelse,« lød det, ifølge CNN.

Fra Hillary Clinton lød det derimod bekymret:

»Selvfølgelig har der altid været en paranoid yderfløj i vores politiske landskab; en, som var gennemsyret af en foragt for andre racer. Men den har aldrig haft en kandidat af et kæmpe parti, som opmuntrede den, som gav den en national megafon. Indtil nu.«

Intet flertal for burkaforbud i Faxe Kommune

Det er ikke lykkedes at samle et flertal om at indføre et burka- og niqabforbud for ansatte i Faxe Kommune, oplyser borgmester Knud Erik Hansen (S) til Ritzau.

– Forslaget faldt på grund af stemmelighed. Jeg er glad for, at det ikke blev vedtaget, men jeg er ked af, at det blev så tæt.

Stemmeligheden skyldes, at et byrådsmedlem er på ferie, og at der ikke var nogle suppleanter, som kunne træde til torsdag aften.

Forbuddet ville have brandet kommunen på en dårlig måde, mener Knud Erik Hansen.

– Det ville være skadeligt for kommunen, siger han.

Der er i øjeblikket ikke ansatte i kommunen, som bærer burka eller niqab, oplyser borgmesteren.

– Forslaget var unødvendigt. Det sendte nogle uheldige signaler, og så er jeg usikker på, om det ville være lovligt.

Professor ved juridisk fakultet på Københavns Universitet Jens Elo Rytter sagde tidligere torsdag, at et forbud kan være i strid med både grundloven og menneskerettighedskonventionen.

I hvert fald hvis det udelukkende er rettet mod personer, som af religiøse årsager dækker deres krop.

– Det må altså ikke kun handle om religiøs beklædning, der dækker kroppen, for så har man målrettet det mod én bestem religion, og så kan det komme på kant med religionsfriheden og være religiøs diskrimination, forklarede han.

Jurist betvivler lovligheden i burkaforbud i Faxe

Forslaget blev faktisk vedtaget i første omgang af økonomiudvalget med stemmerne fire mod tre.

Men på borgmesterens initiativ skulle hele byrådet tage stilling til forslaget torsdag aften.

Knud Erik Hansen mente, at forslaget var så principielt, at alle partier skal have mulighed for at have indflydelse på beslutningen.

Det er Jonas Kristinsson fra Venstre, som stod bag forslaget.

Selv om muslimske klædedragter ikke er et aktuelt problem i kommunen, fortalte Jonas Kristinsson tidligere torsdag til DR, at der er brug for en slags fremtidssikring.

– Jeg ved jo ikke, hvordan vores samfund ser ud om fem og ti år. Derfor synes vi, vi skal lytte til borgerne og deres bekymringer. Jeg hører flere borgere, der frygter at rende ind i kommunalt ansatte, der er sådan klædt på, sagde han.

Rumænere sendte West Ham i Europa-mørke igen

Ledelsen i West Ham kommer næppe på julekort med kollegerne i Astra Giurgiu sådan lige foreløbig.

Hvis man i Premier League-klubben efterhånden er ved at være en smule trætte af den rumænske klub, så er det til at forstå.

For andet år i træk sørgede Astra Giurgiu nemlig for, at West Ham ikke fik en plads i gruppespillet i Europa League.

Efter skuffende 1-1 i det første playoff-opgør i Rumænien skulle West Ham ordne sagerne hjemme torsdag aften, men sådan gik det ikke.

Filipe Teixeiras scoring i det 45. minut til 1-0-føring til rumænerne holdt kampen ud, og dermed tabte West Ham samlet 1-2.

West Ham har i denne sæson flyttet sine kampe til det olympiske stadion i London, og klubbens fans havde set frem til flere europæiske kampe.

I fjor sendte Astra Giurgiu West Ham ud på samme stadie i turneringen med en samlet 4-3-sejr.

I festugen hedder kongen af Aarhus hverken Graulund eller Steffen Brandt

[unable to retrieve full-text content]

Se hvad alle partier mener: Skal det være gratis at køre over Storebælt?

Er det rimeligt, at det koster 240 kroner for en almindelig personbil at krydse Storebæltsbroen? Se hvad partierne mener.

Nyt lovforslag skal åbne for selvkørende biler på danske veje

Transportministeren og transportordførere skal finde frem til lovforslag om selvkørende biler

Clinton sammenligner Donald Trump med IS

Demokraternes præsidentkandidat har smidt fløjlshandskerne og beskylder Donald Trump for at opildne til racisme.

Skandale-plader: Aarhusiansk miliardprojekt kan blive skæmmet af stilladser i kulturbyår

Byens nye stolthed, Dokk1, skal for alvor vises frem til hele verden næste år, når Aarhus er europæisk kulturhovedstad. Men nu kan stilladser og kraner komme til at skæmme synet af den prisvindende biblioteksbygning, som også indgår i åbningen af kulturbyåret.

Det ser ud til, at det bliver en dyr omgang, og det ser ud, som om at det kan være svært at nå at blive færdig i indeværende år.

Niels Højberg, stadsdirektør

Meget tyder nemlig på, at udskiftningen af de problematiske MgO-plader i aarhushistoriens dyreste anlægsprojekt tager længere tid end ønsket og ikke bliver færdig i år. Det oplyser stadsdirektør Niels Højberg, Borgmesterens Afdeling, som bygningen refererer til.

»Lige nu kan det blive rigtigt svært at blive færdige i år. Og det er en af vores udfordringer,« siger han.

Stadsdirektørens udmelding kommer, på baggrund af at kommunen lige har fået tilbud på at udskifte de 6.400 kvm vindspærreplader og udbedre de omfattende skader, som MgO-pladerne har medført på Dokk1.

Som tidligere afdækket i JP Aarhus er der i den 1,9 mia. kr. dyre Dokk1 – ligesom i en række andre byggerier landet over – brugt MgO-plader for bl.a. at holde vinden ude. Men disse plader er ifølge konklusionerne i en rapport fra 2015 lavet for Byggeskadefonden uegnede til anvendelse som vindspærre i det danske klima. Pladerne har vist sig at suge fugt med risiko for at danne rust og råd.

Foto: Teknologisk Institut

Vurdering: 19-26 mio. kr.

Niels Højberg vil ikke oplyse, hvilke to virksomheder der er kommet med bud, og hvilken pris de har budt ind med for at stå for renoveringen.

»De beløb, vi jonglerer med, ligger på et tocifret millionbeløb, der er inden for de rammer, som nogle af eksperterne gættede på,« understreger stadsdirektøren.

Han henviser til, at en af landets førende eksperter på området, Tommy Bunch-Nielsen, direktør i Bunch Bygningsfysik A/S, over for JP Aarhus har vurderet, at omkostningerne til udskiftning af MgO-pladerne og udbedring af følgeskaderne vil give en samlet regning i størrelsesordenen 19-26 mio. kr.

Foto: Teknologisk Institut
Skandalepladerne

Dokk1 skal renoveres

  • Før sommerferien kom det frem, at Dokk1 skal have udskiftet sine vindspærreplader, der bl.a. skal holde vinden ude. Der er nemlig anvendt de problematiske MgO-plader, som har vist sig at være fugtsugende med rust og råd til følge.
  • Teknologisk Institut har undersøgt pladerne, og ifølge en rapport fra maj er der allerede sket skader på øvrige bygningsdele – bl.a. skal skruer, dele af aluminiumsbeklædningen og isolering formentlig fornys.
  • Samtlige 6.400 kvm vindspærreplader skal skiftes, og nu viser det sig, at det kan blive svært at blive færdige med renoveringen inden 2017.

»Det er den indikation, der har været, men vi kan ikke helt sige, hvordan det lander, fordi der er en masse ting, der skal forhandles på plads,« siger stadsdirektøren og tilføjer, at der forhandles om betingelserne for arbejdets gennemførelse.

»Vi diskuterer forcering af det for at blive færdige til tiden, og jeg tør ikke sige, hvad det får af konsekvenser økonomisk. Det er en rigtig, rigtig ærgerlig sag. Det ser ud til, at det bliver en dyr omgang, og det ser ud, som om at det kan være svært at nå at blive færdig i indeværende år,« siger Niels Højberg, der – lige som en række politikere – tidligere har betonet vigtigheden af, at prestigebyggeriet ikke bliver skæmmet, når Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad 2017.

Stadsdirektøren er også optaget af, at renoveringen af Dokk1 ikke forstyrrer kulturbyårets officielle åbning den 21. januar 2017.

»Lige hvordan det kommer til at se ud, er noget af det, vi skal have snakket med de folk, der er kommet med tilbuddene, om. Vi må jo prøve at finde ud af, hvordan det kan løses. Om der skal være en pause i forbindelse med den 21. januar,« siger Niels Højberg, som ser udfordringer i, hvis Dokk1 er plastret til med stilladser:

»Det kan der både være nogle sikkerhedsaspekter og afviklingsaspekter i.«

Foto: Teknologisk Institut

2017: Dokk1 skal være klar

I fjor meldte Aarhus 2017 ud, at der ville blive et spektakulært åbningsshow omkring den nye havnepromenade ved Dokk1. Ifølge Rebecca Matthews, direktør i Fonden Aarhus 2017, er programmet for den officielle åbning hemmelig, men det vil involvere Dokk1. Hun understreger, at Dokk1 er en ekstraordinær bygning og et kæmpe mødested, hvor Aarhus 2017 vil afvikle mange arrangementer i kulturbyåret. Derfor huer det ikke direktøren at høre, at det kan være svært at blive færdig med renoveringen af Dokk1 i år.

»Dokk1 får mange øjne på sig, regionalt, nationalt og internationalt, så det er virkelig vigtigt, at den er i den bedst mulige stand. Vi vil have den til at se så godt ud som muligt, så den ikke ligner en byggeplads. Alt nyt om, at den måske ikke kan blive i tiptop tilstand, er virkelig ikke, hvad vi ønsker at høre,« siger Rebecca Matthews.

Hun understreger, at det er Aarhus Kommune, som står for håndteringen af Dokk1:

»Det er ude af vores hænder. Vi leverer indholdet, og det er virkeligt vigtigt, at byen er klar til det.«

Foto: Teknologisk Institut

Kommune godt dækket ind

Kommunen har rejst krav over for totalrådgiver Schmidt Hammer Lassen Architects og entreprenøren NCC. Niels Højberg forventer en langvarig strid:

»Det er derfor, vi har forsøgt at få det planlagt sådan, at vi kan få gennemført udskiftningen nu, så der ikke kommer yderligere skader.«

Stadsdirektøren mener, at kommunen er godt dækket ind med sin udvidede forsikring og vil kunne sende regningen et andet sted hen.

»Men det faktum, at der allerede nu er skader på bygningen, gør, at andre forhold også kan komme ind forsikringsmæssigt. Hvordan det puslespil ser ud, tør jeg simpelt hen ikke give et bud på.«

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami